Love kan være en blindgyde.

Lovmaskinen på Christiansborg kører for fulde omdrejninger. Hver gang en journalist har fundet et tilfælde, der ligner uretfærdig behandling, vedtages der straks nye love, der skal forhindre, at noget sådan gentager sig. Af frygt for at behandle folk forskelligt må alle former for skøn fjernes fra landet, og alt må styres af regler. Det er svært at lovgive på en måde, der fungere i alle tænkelige og utænkelige situationer. Ja, det er faktisk umuligt. Alligevel ser vi en stadig kodificering af forhold, der tidligere har været styret af overordnede principper. Det er som dronningen sagde til Alice, man er nødt til at løbe meget hurtigt blot for at blive på samme sted.
Nogle eksempler:

• Engang sagde færdselsloven, at man ikke måtte køre hurtigere end forholdene tillod det, men det kan jo diskuteres. Derfor indførtes fartgrænserne. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.
• Engang sagde færdselsloven, at man ikke måtte køre hvis man havde drukket så meget, at man ikke kunne føre køretøjet på forsvarlig vis, men det kan jo diskuteres. Derfor indførtes promillegrænserne. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.
• Engang var det forbudt at optage og opbevare børneporno, men det er jo svært at afgøre, om det er et konstrueret billede eller om der faktisk er sket et overgreb mod et barn. Derfor blev også konstruerede billeder gjort ulovlige. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.

På samme måde er Indvandrerservice blevet syltet ind i regler, så enhver anvendelse af skøn eller sund fornuft er udelukket.
Lad os dog se det i øjnene:
Man kan ikke lovgive sig ud af alle problemer. Vi er nødt til at være mennesker - ikke computere, og vi er nødt til at tage ansvar for vore handlinger.
Men hvordan kommer man der hen? Kan man overhovedet komme der til herfra?