Unacceptable Risk

Vi har ikke rigtig noget dansk udtryk for det, men det refererer til en risiko, som man under ingen omstændigheder er villig til at løbe. Som oftest sorterer man risici ved at gange konsekvens med sandsynlighed og sortere efter det, men i f. eks. militære overvejelser udelader man altid sandsynligheden - fjenden vil jo forsøge at gøre noget uventet.
I forretningslivet er det kun yderst sjældent an man løber en risiko af typen "You bet your company" og noget tilsvarende bør anvendes i forbindelse med konsekvenser der er rigtig store.
En sådan risiko er - efter min ringe mening - klimaforandringerne. Konsekvensen kan blive afslutningen på civilisationen og et tilbagefald til jæger samler-samfundet.
Det er ikke acceptabelt.
Her er det, at Bjørn Lomborg gør sig skyldig i en fejl. Man kan ikke sidestille forskning i sygdomme med bevarelsen af civilisationen, og det er det han gør ved at regne alting ud i kroner.
Hallo! Mennesket er ikke en truet art.
Faktisk er vi så mange, at vi både må mindske verdens befolkning og gå ned i levestandard, samtidig med at vi indstiller os på et mere bæredygtigt samfund, hvis vi vil have en bare nogenlunde hæderlig fremtid at stille vore børn i udsigt.
Den globale opvarmning og jordens svindende ressourcer er et problem af en størrelsesorden, der tilsiger, at skal løses før noget andet.
Det er ikke en risiko, vi har råd til at løbe.

Darwin skal tages alvorligt.

Udviklingen har i årmillioner foregået ved, at de bedste overlevere fik afkom, medens de mindre egnede bukkede under og døde.
Den mekanisme har vi i den vestlige kultur sat ud af kraft. Alle skal overleve.
Det er sådan set fint nok, men det medfører, at halvdelen af udviklingsmekanismen mangler.
Hvad vil det på langt sigt komme til at betyde for menneskeracen?
Det vil næppe styrke vor chance for overlevelse. Faktisk er vi allerede i dag nået dertil, hvor barnløshed er blevet arvelig, fordi par med frugtbarhedsproblemer hjælpes til at få børn alligevel. De børn vil næppe have de store chancer for at grundlægge et dynasti, hvis civilisationen ender.
Der er dog nogle mennesker, der gør noget ved det.
Se http://www.darwinawards.com/

Love kan være en blindgyde.

Lovmaskinen på Christiansborg kører for fulde omdrejninger. Hver gang en journalist har fundet et tilfælde, der ligner uretfærdig behandling, vedtages der straks nye love, der skal forhindre, at noget sådan gentager sig. Af frygt for at behandle folk forskelligt må alle former for skøn fjernes fra landet, og alt må styres af regler. Det er svært at lovgive på en måde, der fungere i alle tænkelige og utænkelige situationer. Ja, det er faktisk umuligt. Alligevel ser vi en stadig kodificering af forhold, der tidligere har været styret af overordnede principper. Det er som dronningen sagde til Alice, man er nødt til at løbe meget hurtigt blot for at blive på samme sted.
Nogle eksempler:

• Engang sagde færdselsloven, at man ikke måtte køre hurtigere end forholdene tillod det, men det kan jo diskuteres. Derfor indførtes fartgrænserne. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.
• Engang sagde færdselsloven, at man ikke måtte køre hvis man havde drukket så meget, at man ikke kunne føre køretøjet på forsvarlig vis, men det kan jo diskuteres. Derfor indførtes promillegrænserne. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.
• Engang var det forbudt at optage og opbevare børneporno, men det er jo svært at afgøre, om det er et konstrueret billede eller om der faktisk er sket et overgreb mod et barn. Derfor blev også konstruerede billeder gjort ulovlige. Det var meget nemmere for politiet og domstolene.

På samme måde er Indvandrerservice blevet syltet ind i regler, så enhver anvendelse af skøn eller sund fornuft er udelukket.
Lad os dog se det i øjnene:
Man kan ikke lovgive sig ud af alle problemer. Vi er nødt til at være mennesker - ikke computere, og vi er nødt til at tage ansvar for vore handlinger.
Men hvordan kommer man der hen? Kan man overhovedet komme der til herfra?

Privatlivet er snart en saga blot

Det har været gængs visdom i politik, at venstrefløjen ønskede mere offentlig kontrol - ja endog ejerskab, medens højrefløjen stod for den personlige ejendomsret, privatlivets fred og den enkeltes frihed.
Nu har vi så i årevis haft en regering, der om nogen repræsenterer højrefløjen, og så har vi selvfølgelig fået større personlig frihed.

Jo, godmorgen!
Samtidig med, at vor elektroniske fodspor bliver stadig lettere at følge, øges overvågningen i det offentlige rum i et helt utroligt tempo. Det almene terrorhysteri skaber en folkestemning, hvor dommerkendelser før telefonovervågning ikke længere er en selvfølge.
Det mest forbløffende er, at vi åbenbart stiltiende accepterer det eller ligefrem byder det velkommen, fordi det "skaber tryghed".
Præsis som burhøns kan være trygge.

For smed at rette bager

Har du bemærket, at skurken ikke længere er forbryderen? Næh, forbryderen et et offer. Det er den øvrighed, som burde have forhindret forbrydelsen, der er skurken, og den skal så kanøfles.

Tre eksempler:

1. En begærlig kødgrosserer sælger bevidst for gammelt kød, hvorpå den samlede presse hujende kaster sig over Fødevarestyrelsen.
2. En institution flyder med narko, fordi ledelsen ikke har styr på stumperne, hvorpå den samlede presse hujende kaster sig over kommunen, der jo må have forsømt sin tilsynspligt.
3. En finsk galning skyder løs på sin skole, hvorved han dræber 10. Den samlede presse kaster sig hujende over politiet, der havde set hans video på internettet, havde talt med ham og havde besluttet, at de ikke havde noget juridisk grundlag for at tilbageholde ham.

Er jeg den eneste, der finder, at der er noget galt her?